metakognitiv terapi

KARINA HØYBYE

Karina Høybye som til daglig er pædagogisk leder på Ejerbækgaard STU og Højgaard bofælleskab, har en baggrund som skolelære, og har senere læst psykologi og sundhedsfremme på RUC.

Karina er på nuværende tidspunkt også i gang med en uddannelse inden for metakognitiv adfærdsterpi hos Cektos herunder Professor Arian Wells – Center for Metakognitiv Terapi. 

Den metakogitive adfærdsterapi indgår derfor som en integreret del af den enkelte unges udviklingsforløb både som en naturlig del i hverdagen og som tilrettelagte terapiforløb for den enkelte unge, hvor dette er gavnligt. 

OM METAKOGNITIV ADFÆRDSTERAPI

Metakognitiv psykoterapi er en behandlingsform, der hjælper klienten med at kunne kontrollere tidskrævende, udmattende og negative bekymringer samt grublerier. Klientens nye metakognitive ”værktøjskasse”, er med til at frigive en masse tid og overskud til andre ting i livet end bekymring og grublerier og dermed øge livskvaliteten. Klienten vil hurtigt opnå forståelse af årsag til lidelsen og dermed opnå en egenkontrol og ikke se lidelsen, som noget der kommer udefra og er ukontrollerbart.
Metakognitiv terapi er en ny evidensbaseret psykologisk behandlingsform, der viser banebrydende resultater inden for psykoterapi.

Metakognitiv terapi er en transdiagnostisk metode, der anfægter de tankeprocesser, som er gennemgående i forskellige psykologiske lidelser eller udfordringer. F.eks. bekymringer og grublerrier er en tankeproces, som ses i mange forskellige lidelser og udfordringer.

Vi arbejder på et metaplan, hvor vi undersøger hvilke metakognitive overbevisninger, der ligger til grund for klientens udfordringer eller lidelser. Det vil sige vi finder ud af hvilke tanker klienten har om sine tanker. Er de ukontrollerbare, er de farlige eller er de vigtige at have, for at komme igennem dagen/livet? Dermed arbejder vi med klientens bevidste viden om, hvordan deres egne tankeprocesser fungerer, deres tanker om deres tanker, tankemønstre og opmærksomhedsmønstre.

Ud fra en metakognitiv forståelse, er det ikke tilstedeværelsen af de negative tanker eller følelser der gør os syge, angst, stresset eller deprimeret, men derimod den tid vi bruger på at bearbejde eller undertrykke tankerne. Terapiformen kan hjælpe mennesker med diagnoser som angst, depression, OCD, PTSD, stress mm, de endnu ikke er bevidst om, hvad årsagen er til dette og dermed ikke føler de selv har en kontrol over dette. Terapiformen er meget konkret og redskabsbaseret.

Tre forskellige perspektiver på behandling af f.eks. en depression:

1: En psykiater/læge vil sige, at en depression er en kemisk ubalance i hjernen og at tilstanden derfor skal behandles med kemi/medicin.

2: En kognitiv psykoterapeut vil sige at en depression bunder i, at man har uhensigtsmæssige overbevisninger. Her arbejder terapeuten med omstrukturering af de uhensigtsmæssige strategier til mere hensigtsmæssige strategier for at fjerne depressionen eller reducere symptomerne.

3: En metakognitiv psykoterapeut peger på, at psykisk mistrivsel opstår på grund af en overdreven opmærksomhed på nogle bestemte kognitive processer. Det kan være bekymringer om fremtiden, grublerier om fortiden, eller ting man gerne vil forstå. Den overdrevne opmærksomhed, herunder bekymringer og grublerier, kaldes for CAS ( Det kognitive opmærksomhedssyndrom). Ved at minimere den overdrevne opmærksomhed på bekymringer og grublerier, vil det blive skabt plads til mere overskud, nærvær og energi.

METAKOGNITIV TERAPI ER FOR ALLE

Karina tilbyder metakognitiv adfærdsterapi for alle. Dette tilbud eksisterer såvel i STU som uden for STU, hvorfor Karina også kan kontaktes, selvom man ikke har nogen umiddelbar relation til STU på Ejerbækgaard eller Ejerbækgaard i al almindelighed, men blot har fundet frem til, at metakognitiv adfærdsterapi kan være lige præcis det hjælpeværktøj, man har brug for i sin hverdag.

Metakognitiv adfærdsterapi er en banebrydende behandlingsform, der på ingen måder minder om en måde, du tidligere har lært at håndtere dine tanker og bekymringer på.

Eksempler kan være, at man har mange tanker og bekymringer, som man efterhånden føler er så ukontrollerbare og styrer én mere end man styrer dem. Måske er tankerne og bekymringerne begyndt at fylde for meget i ens hverdag og dette er begyndt at tager overhånd.

Metakognitiv adfærdsterapi vil ændre dine metakognitive overbevisning. Der arbejdes med ukontrollerbarhed, farlighed og nytteværdi, hvor den metakognitive værktøjskasse vil give dig nye værktøjer til at bruge mindre tid på tanker og bekymring og derimod opnå større livskvalitet og at være mere til stede og nærværende i din hverdag.

STU, BOFÆLLESSKAB OG PÅRØRENDE

Det er selvsagt at Karina, som en del af STU’en, også kan tilbyde at hjælpe mange af de unge der måtte have problemer med bekymringer og tankemylder, angst, OCD, depression, stress mm. med redskaber fra den metakognitive værktøjskasse.

Også til pårørende til et ungt menneske i STU eller i bofælleskabet, hvor der naturligt kan opstå mange bekymringer og overvejelser, der kan være svære at holde rede i, kan metakognitiv adfærdsterapi være en hjælp, hvorfor dette også tilbydes af Karina i denne kontekst.

YDERLIGERE INFORMATION OM KARINAS TILBUD

Klik på instagram-ikonet for at komme ind på Karinas personlige metakognitive side, eller klik på dette link for at høre podcasts der omhandler metakognitiv terapi.